Handelsbetingelser
Priser og betaling
Alle priser er opgivet i danske kroner inkl. moms. Der tages forbehold for trykfejl og udgåede varer. Såfremt en pris åbenlyst er forkert, og du rimeligvis burde have opdaget dette, er vi ikke forpligtet til at levere den pågældende vare til den oplyste pris.
Betaling på www.BoligRum.dk kan ske med Dankort, Visa, Mastercard og American Express. Der beregnes ikke et kortgebyr for transaktionen. Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes fra vores lager eller fjernlager.
Bestillinger
For varer, som vi ikke har på lager, må der påregnes en leveringstid på 4-8 uger. Skal møblerne produceres efter dine anvisninger, kan der forekomme yderligere leveringstid – vi vil kontakte dig og informere dig om den konkrete leveringstid på dit varekøb.
I tilfælde af forsinkelser, restordre eller udsolgte varer, bestræber vi os på hurtigst muligt at informere dig herom, og hvad vi kan gøre i sagen.
Fragt og forsendelser
Du er altid velkommen til at afhente dine møbler i vores butik. Ved forsendelse eller fragt, tillægges et fast gebyr på 499,- inkl. moms. Vi gør opmærksom på, at fragt alene tilbydes i Jylland, Fyn og Sjælland samt til brofaste øer. Det er ikke muligt at levere varer udenfor Danmarks grænser.
Vi gør opmærksom på, at en vare kan leveres som ”saml-selv”.
Webshop – fortrydelsesret
Ved køb foretaget på vores webshop, har du 14 dages fortrydelsesret. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere varer i én ordre, og hvor varerne leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare. Består ordren af flere partier eller dele, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter den dag, hvor du modtager den sidste del eller parti.
Fortrydelsesretten indebærer, at du har 14 dage regnet fra modtagelsen af varen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb, enten ved at sende os en mail på rasmus@BoligRum.dk eller ved at benytte standardformularen nederst i vores forretningsbetingelser. Vi gør opmærksom på, at du ikke kan fortryde købet ved at nægte at modtage varerne, uden samtidig at informere os herom.
Fortrydelsesretten kan anvendes på det samledes køb, eller dele af en ordre.
Du vil ikke blive refunderet fragtomkostningerne ved fortrydelse af dele af dit køb.
Returnering skal ske senest 14 dage efter, at vi har modtaget din besked om at du vil udnytte din fortrydelsesret. Du skal selv sørge for at pakke varerne forsvarligt, da det er dig der hæfter, i tilfælde af skader opstået under transport. Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage; hvis den originale emballage mangler Side 2 eller er beskadiget, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen, og du vil derfor ikke få refunderet den fulde købesum.
Du kan også vælge aflevere varen til os personligt til os på adressen BoligRum, N.A. Christensens vej 22, 7900 Nykøbing M, dog kun efter forudgående aftale.
Ingen fortrydelsesret
Der indrømmes ikke en fortrydelsesret på varer, der er købt i vores fysiske butik.
Der er heller ikke fortrydelsesret på varer eller møbler, som er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et betydeligt personligt præg. Du kan således ikke forvente, at vi accepterer returnering, såfremt farve eller farvekombination afviger fra vores sædvanlige sortiment.
Varens stand, ved returnering
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, hvorpå den fungerer, kan du alene få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.
Tilbagebetaling af købesum
Hvis du fortryder dit køb, refunderer vi dig købesummen, evt. fratrukket værdiforringelser (det beløb du hæfter for, hvis varen ikke returneres i samme stand som ved overgivelsen til dig).
Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, med mindre vi aftaler andet. Som udgangspunkt tilbagefører vi pengene senest 14 dage efter den dag, hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse af købet, men kan dog tilbageholde betaling indtil varen er modtaget, med mindre du fremsender dokumentation for returnering.
Reklamationsret
Når du som forbruger handler hos os, gælder købelovens regler for varekøb og du har derfor en reklamationsret i 24 måneder.
Du skal reklamere overfor os i ”rimelig tid”, efter at du har opdaget manglen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at du har konstateret manglen, er reklamationen rettidig. Reklamationer sendes til rasmus@BoligRum.dk med en detaljeret beskrivelse af problemet.
Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, få pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Bemærk, at varen skal sendes tilbage i forsvarlig emballage og gem kvitteringen for afsendelse, så vi kan refundere dine (rimelige) fragtomkostninger forbundet hermed.
Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte BoligRum ved at sende en mail til rasmus@BoligRum.dk eller kontakte os på 97 57 23 00. Hvis det Side 3 ikke lykkes os at finde en løsning sammen, kan du vælge at sende en klage til Center for Klageløsning og Forbrugerklagenævnet, Nævnenes Hus, Tolboden 2, 8800 Viborg (https://naevneneshus.dk).
Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du benytte EU-Kommissionens online klageportal: http://ec.europa.eu/odr
Persondatapolitik
For at kunne gennemføre dit køb, har vi brug for dit navn, adresse, telefonnr og email. Personoplysningerne registreres og opbevares i 5 år i overensstemmelse med vores forpligtelser efter bogføringsloven, hvorefter oplysningerne slettes.
Vi registrerer og videregiver alene dine personoplysninger i det omfang, som er nødvendigt for at kunne levere varen til dig. I den forbindelse samarbejder vi med en række virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysningerne på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.
Den dataansvarlige på www.BoligRum.dk er BoligRum ApS.
Du har til enhver tid ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi har indhentet dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på rasmus@BoligRum.dk.